Antal personer: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 20 min.



Smørrebrød med røget svinemørbrad, Domyati og peberrodscreme

Ingredienser:
• 4 skiver rugbrød m. smør
• 1 stk. hovedsalat
• 200 g røgede svinemørbrad
• 200 g Domyati
• 4 forårsløg
• 6 cherrytomater
• 2 spsk. rød balsamico
• salt og kværnet sort peber

Peberrodscreme:
• 1½ dl drænet yoghurt naturel
• ½ dl piskefløde
• 2 spsk. revet peberrod
• sukker og citronsaft
• 1 spsk. hakket oregano

Fremgangsmåde:
Cherrytomaterne deles og placeres på bagepapir, stænkes med balsamico og krydres med salt og kværnet sort peber.
Tomaterne bages ved 140 grader i ca. 5 minutter.

Peberrodscreme:
Drænet yoghurt røres lind med revet peberrod og vendes med letpisket fløde.
Cremen smages til med sukker, citronsaft og finthakket oregano.

Salaten arrangeres på brødet med tynde skiver af røget svinemørbrad.
Domyati skæres i kvadrater og placeres på kødet.
Stykket pyntes med tomater, letkogte forårsløg, peberrodscreme og frisk oregano.
 


Tilbage

 Print
 
 
 
  
NORDEX FOOD A/S • Nordre Ringgade 2 • DK-9330 Dronninglund • Denmark • Phone: +45 96 47 15 00
design by 1spire.dk