Historisk vingesus

Vores direktør Keld Pedersen stifter i 1984 NORDEX FOOD, der samme år opkøber Nørager Mejeri, som på det tidspunkt fremstiller Lurpak smør og gul ost til EU-markedet. Der startes op med fremstilling af hvid ost, og begejstringen for den hvide ost tager til og bliver snart et fokusområde, der vokser sig stadigt stærkere i de kommende år.

I dag strækker vores hvide verden sig fra Mellemøsten henover Europa og til USA. Med historisk vingesus – den første hvide ost var trods alt kendt i det Babylonske rige og første gang omtalt på skrift i Homer’s Illiaden – behandler og forvandler vi komælk og gedemælk til mange forskellige typer hvide oste.

Fra én hvid ost til mange flere

Engang var hvid ost mest kendt som feta, efter den græske ost af samme navn, men idag ses feta som én ost af mange forskellige i familien af hvide oste. Vores udgave kalder vi for salatost og bruger fællesbetegnelsen hvid ost for kategorien.

Men hvid ost er ikke bare hvid ost. Hver ost har sit særkende, alt efter hvilket område, der har inspireret til opskrift og fremstillingsmåde.

 
 
 
 
  
NORDEX FOOD A/S - Nordre Ringgade 2 - DK-9330 Dronninglund - Denmark - Phone: +45 96 47 15 00
design by 1spire.dk
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.